Denne single malt whisky kommer fra Benromach destilleriet i den skotske Speyside-region. Tro mod den traditionelle, gammeldags måde at lave Speyside-whisky på, så har Benromach brugt let tørverøget bygmalt til denne aftapning, for at give et ekstra pift til den ellers lette og frugtagtige smagsprofil, som kendetegner Speyside. Ydermere har whiskyen efter den primære lagring i førstegangsfyldte eks-bourbonfade gennemgået en 27 måneder lang efterlagring i rødvinsfade fra “Hermitage Appellation D’origine Contrôlée”– en organisation som godkender nogle af verdens fineste vine – i Frankrig. Dette giver et lækkert samspil mellem den fyldige vinindflydelse og tørverøgen. Den er aftappet ved 45%, og er ikke tilsat farvestof.