Booker’s er en heftig Kentucky straight bourbon, som er aftappet ved fadstyrke, og er destilleret og lagret på Jim Beam destilleriet. Den er navngivet efter den legendariske Booker Noe, som var barnebarn af Jim Beam ham selv. Han var Master Distiller i over 40 år, og introducerede selv denne bourbon, som destilleriets første ufortyndede aftapning. Typisk er Booker’s en blanding af bourbon lagret mellem 6- og 8 år. Denne batch, som blev aftappet i juli 2014, ligger i den gamle ende af spektret, og er lagret intet mindre end 7 år, 7 måneder og 13 dage. En dejlig bourbon som ikke er bleg for at brilliere, og viser masser af den klassiske karakter som vi alle elsker Beam for.