Bruichladdich destilleriet på Islay adskiller sig fra øens resterende destillerier, idet de producerer under tre forskellige navne: Bruichladdich, Port Charlotte og Octomore. Alle laves naturligvis på samme sted, men de er forskellige af karakter, med den ultimativt røgede Octomore-serie, den kraftigt røgede Port Charlotte og den let- om end slet ikke røgede Bruichladdich. Denne aftapning er en del af syvende udgave af Octomore-serien, og udgør den efterlagrede variant i syvende kapitel. I denne udgave har Bruichladdich taget Octomore til om muligt endnu mere svimlende højder, og har brugt et destillat på 208ppm, og er altså gået hele 41ppm over sjette udgave. Dette er andet trin i syvende udgave, og har altså gennemgået en efterlagring i en anden type fad end eks-bourbon. Som al Octomore startede også denne whisky sit liv i eks-bourbonfade, og blev derefter efterlagret i fade som før indeholdt Syrah-rødvin fra Rhône-dalen i Frankrig. Dette giver den tunge, komplekse røgede profil et helt nyt lag af smagsnoter, som ikke er at finde andetsteds. Med sin fadstyrke på 58,5% er der også rigeligt med smag at tage af. Den er naturligvis hverken koldfiltreret eller tilsat farvestof.
Det er pengene værd. På Svanlines Helsingør Helsingborg koster den kun 875kr.