Denne gæve aftapning fra Diageos “Classic Malts”-serie, er en skøn Speyside single malt fra Cragganmore. De 12 år i fadene har gjort den til en dejlig, maltet whisky med sherry i baggrunden, som bærer smagsnoter af vanilje, honning, og forårsblomster. Whiskyen har udmærket sig i stor stil gennem årene, og har høstet hele to dobbelte guldmedaljer, en enkelt guld- og tre sølvmedaljer ved San Francisco World Spirits Competition. Cragganmore overses ofte, men er bestemt værd at bemærke.