Glen Grant er en aldrende statsmand i whiskybranchen, som har styr på sagerne og altid har haft det. De aftapper det ene enestående, vellagrede fad efter det andet, og har en kvalitetskontrol uden lige. I den anden ende af spektret så er deres yngre aftapninger heller ikke at kimse af. Denne 10-årige aftapning er et udmærket eksempel på det, fuld af delikate noter af malt, honning, pære og et diskret hint af tørverøg i eftersmagen. Det er en super whisky for begyndere, men den har også nok kompleksitet til at holde den erfarne connaisseur interesseret. En charmerende indpakning sætter prikken over i’et med denne flaske.