Irland har en lang historie når det kommer til spiritus, og det er gennemgående de samme gamle kæmper som driver industrien. Glendalough har dog brudt reglen, og er det første “craft-distillery” i Irland. De producerer deres whiskey i den gamle, “originale” stil, og sætter kvaliteten højt. Denne 7-årige aftapning er første trin i deres serie af single malts, og er laget udelukkende i eks-bourbonfade. Irsk whiskey destilleres oftest tre gange, og Glendalough er ingen undtagelse. Den friske profil som det giver virker godt ved en ung alder, og de 7 år i fadene har rundet whiskeyen godt af. Styrken er 46%, og den er hverken koldfiltreret eller tilsat farvestof.