Rhum J.M er en af vores yndlings romdestillerier her hos Whiskyeksperten. Destilleriet producerer en fantastisk Rhum Agricole, der er produceret med sukkerrør dyrket på de vulkanske skråninger af Mount Pelée. Det er sandsynligvis det eneste destilleri i verden bygget på en vulkan! Selv om dette kan lyde farligt, giver den vulkanske jord et perfekt frugtbart miljø til dyrkning af sukkerrør.
Denne rom destilleres i kontinuerlige kolonner, hvorefter den først lagres i tre år på ”re-charred” Bourbonfade og derefter i en periode på et år på let ristede amerikanske ”virgin oak”-fade.
Rommen byder på aromaer af karamel, marengs, kanel, muskatnød og nelliker. Smagen er dejligt fyldig, med citrus, flødekaramel, vanilje og lidt græsagtig sukkerrørsjuice. Alkoholstyrken på 43% giver smagen en velkommen ekstra intensitet.
En helt igennem klassisk Rum Agricole.
Rom når Rom er bedst. Ren smag, ikke sød. Ingen farve tilsat. Lagret på egetræsfade.
Mums.