Johnny Drum Private Stock er en fyldig og yderst velsmagende bourbon, og er en af vores yndlinger i det mere lettilgængelige prisniveau, og anses af mange for at være i toppen af sin klasse. Det er et mærke af Kentucky straight bourbon, som aftappes af Kentucky Bourbon Distillers (bedre kendt som Willett destilleriet) der er ansvarlige for et utal af aftapninger blandt de bedste bourbons på markedet. Den har en styrke på 50,5%, eller 101 proof i USA.