Kavalan Podium er lagret i både nye amerikanske egetræsfade og Kavalans egne genfyldte fade. Det er en temmelig usædvanlig kombination for Kavalan, da de typisk holder sig til førstegangsfyldte eks-sherry, bourbon- eller vinho barrique- fade, som alle er meget aktive da de kun fyldes én gang. Noget af whiskyen i aftapningen er dog lagret i de nye, rå amerikanske egetræsfade, hvilket giver den noget af destilleriets ikoniske faddrevne karakter – noget de virkelig mestrer. Da det er blandet med whisky fra genfyldte fade, som er mindre aktive, og lader destillatet tale for sig selv, giver det en meget kompleks whisky der er alt andet end monoton. Et velkomment nyt ansigt i serien, som stiller sig lidt i kontrast til deres ellers meget intense whiskyer. Den er aftappet ved en styrke på 46%, og er ikke koldfiltreret.
Udmærket