Leyenda står bag denne mezcal, som er fremstillet i regionen Guerrero i Mexico. Som det er typisk for Leyenda, så er også denne aftapning lavet på én bestemt type agave — i dette tilfælde en sort ved navn “agave cupreata”, som kun findes i bjergene omkring Rio Balsas søen i staterne Michoacán og Guerrero. En meget interessant røget mezcal. Den har en styrke på 42%, og er en ulagret “silver” mezcal.