Mezan Jamaica XO er en blend bestående af rom fra flere forskellige destillerier på Jamaica. Master Blenderen hos Mezan blender disse forskellige rom sammen, og fylder derefter blandingen i fade på ny, således at spiritussen og dens smage bedre smelter sammen. Resultatet bliver en lille batch på blot 5000 flasker, som aftappes uden tilsætning af farvestof, usødet og kun let filtreret. Blenden viser det bedste af hvad jamaicansk rom kan tilbyde, og har en kraftig næse med noter af søde krydderier og frisk banan, og en let smag med noter af tobak og caribiske krydderier.