Dette gavesæt fra Beam-Suntory indeholder fire miniatureflasker af deres distinkte røgede whisk(e)yer, som repræsenterer hver deres ikoniske stil. Ardmore Legacy er først i rækken, og repræsenterer det skotske højland, og den røgede whisky der stedvis produceres der. Dernæst kommer Connemara, en irsk whiskey, som er noget anderledes fra den typiske irer, som Jameson eller Tullamore D.E.W.. Bowmore 12 år repræsenterer den gammeldags stil fra Islay, og Laphroaig 10 sætter prikken over i’et med sin rå, medicinske tørverøg, som er sin helt egen.