Willett Pot Still Reserve er en small batch bourbon, der laves i Kentucky. Den aftappes af Willett destilleriet i Bardstown, men er ikke destilleret af dem. Whiskeyen kommer i hvad der nok er markedets mest unikke flaske, der har form som en ”pot still”. Med en styrke på 47% (94 proof) er der masser af smag og karakter, og den byder på en nøddet smagsprofil med noter af vanilje og karamel.