Wolfburn blev grundlagt i 1822, og lukkede allerede igen i 1850. I 2013 blev det dog genåbnet nær den originale grund, og er i fuld gang med at producere nyt whisky. Wolfburn har overtaget pladsen som det nordligst beliggende destilleri på Skotlands fastland. Destilleriet er i et tidligt stadie, og deres whisky er endnu ungt. Dette holder det dog ikke fra, at være af en super god kvalitet, og man må sige, at destilleriet foretager aftapningen på den rigtige måde: en styrke på 46% uden hverken koldfiltrering eller farvestof.
Aurora, som denne aftapning hedder, er lagret i tre forskellige fadtyper: genfyldte quarter casks, samt førstegangsfyldte eks-bourbon- og eks-sherryfade. Det har givet den en whisky med en sød karakter og krydrede noter. Den langsomme fermentering og destillering anvendt af Wolfburn giver en rund spiritus med stor fylde, der bærer de bløde noter godt. En smaddergod whisky, som slår over sin vægtklasse! Derudover er det jo også spændende, at smage whisky i et så tidligt stadie, hvor den grundlæggende karakter ikke skjules af fadene.
Jeg mindes lyngbakkerne. Honning
, sol, sommer bare dejlig.