Balvenie destilleriet blev opført i det 19. århundrede af selveste William Grant, og har været i familiens eje lige siden. Destilleriet er bedst kendt for deres single malts, men er også en vital komponent i den blendede Grant’s. David Stewart, deres Master Blender, har lavet mange legendariske aftapninger, men især DoubleWood har hittet. Ligesom sin 12-årige lillebror har denne 17-årige DoubleWood også gennemgået en lagring i to forskellige fadtyper, dog med yderligere 5 år i regnskabet. Destillatet ryger først en tur i amerikanske eks-bourbonfade, hvor det får bløde noter af vanilje og en afrunding. Derefter overføres det til eks-sherryfade af europæisk egetræ, hvor den sekundære lagring giver fyldige, krydrede smagsnoter og et dybere lag til kompleksiteten. Balvenie destilleriets signaturnoter af honning og frugt forsvinder dog ikke efter de mange år, og resultatet er en delikat og blød, men samtidig kompleks whisky.